Fløjten lyder og mit blik er stift rettet imod banen. Fodboldbanen er godt nok nærmere en pløjemark, men det mindsker ikke mit fokus på at kampen skal vindes. Det er den første kamp, som det nyopstartede kvindehold på journalistik spiller. Jeg har været deres træner, siden jeg var med til at starte holdet op i september, og her 8 måneder senere står slaget. De sidste mange måneders arbejde og nørderi i fodboldøvelser, taktikker og boldkontrol skal udfolde sig. Prøven skal stå.
Noget så simpelt, som min tilgang til at træne fodboldholdet siger meget om mig. Jeg er noget af en nørd, der nyder at fordybe mig i alt fra teater, til journalistik eller dagsordenen til et bestyrelsesmøde. Om det er at bruge timer på at researche den helt rigtige fodboldøvelse, eller at læse flere hundred siders aktindsigt, så elsker jeg at dykke ned i de verdner, som ikke er dem man møder hver dag. I mit frivillige arbejde lærte jeg at være en problemknuser og håndtere konflikter. Det bruger jeg den dag i dag, til at finder løsninger på alle de problemer jeg møder, hvad enten det er eltavlen på fodboldbanen, der brænder sammen, så jeg bliver nødt til at ringe til brandvæsenet, eller arbejdet med sårbare kilder.
Da fodboldkampen når ind i anden halvleg - står det 1-1 efter et flot føringsmål fra mit hold - fik modstanderholdet udlignet. Der kæmpes om hver en meter og hver en løs bold. Jeg tripper selv rundt ude på sidelinjen, og gør hvad jeg kan for at hjælpe holdet. Alt er sat på spidsen, og for mig er det noget af det aller sjoveste, når det er nu eller aldrig. Selvom jeg elsker at dykke ned i årsrapporter eller dokumentation for salg af ulovligt fyrværkeri, så nyder jeg også bare at være i øjeblikket. Det kan være til en generalforsamling i en af de frivillige foreninger, som jeg er en del af, skråle med til en Ed Sheeran koncert, spille brætspil med mine venner eller samle teaterprogrammer, som jeg håber en dag kan udfylde en hel væg i mit hjem.
Fodboldkampen endte desværre 2-1 til modstanderholdet, selvom vi havde gode muligheder. For mig er det et mindre tilbageslag, der bare giver mig endnu mere lyst til at arbejde videre. Det gælder såvel fodboldholdet eller som næstformand for Danske Mediestuderende. Dagen efter var der igen fodboldøvelser på min skærm, så næste kamp, forhåbentligvis bliver vundet.
Jeg afdækkede sammen med min gruppe salg af ulovligt fyrværkeri på tværs af flere sociale medier heriblandt Facebook, Snapchat og Instagram. I denne opgave var jeg undercover i Facebook grupper mm. for at afdække problemets omfang.
Derudover foretog jeg interviews, stod for dele af artiklen og lavede egenhændigt webdok'en.
Link: https://cj156890.wixsite.com/minhjemmeside
En fortælling om Majo fra Mexico, som oplevede et stort kulturchok da hun kom til Danmark. Lige fra ikke at skulle kigge sig over skulderen når hun går på gaden, til muligheden for at blaffe til Aarhus uden at skulle frygte for egen sikkerhed.
Arbejdet med videoen er udført i samarbejde med Kamilla Groth, her har jeg bl.a. stået for filmning samt redigering af videoen.
Erhvervsskolernes Elevorganisation - Næstformand med ansvar for organisation
Juli 2020 - November 2021
Bestyrelsesmedlem -
Technical Education Copenhagen
2018 - 2020
Skovshoved Idrætsforening - Træner for pigefodboldholdet
2015 - 2017
Næstformand - Danske Mediestuderende
September 2022 - Nu
Dynamo Damsgaard - Træner
September 2022 - Nu
Næstformand - Kredsen af Journaliststuderende i Odense
Marts 2022 - September 2022
Erhvervsskolernes Elevorganisation - Næstformand med ansvar for organisation
Februar 2020 - November 2021
Modtager af Lyngby fondets legat
Modtaget for mit arbejde med sociale fællesskaber, kulturer og studiemiljø på H.C. Ørsted gymnasiet i Lyngby
Juni 2020
Deltager i Dansk Ungdoms Fællesråd lederakademikursus.
Hvori jeg er blevet trænet i bl.a. konflikthåndtering, frivillig ledelse og motivation af frivillige. Kurset har jeg siden kunnet bruge i både mit frivillige arbejde såvel som i det journalistiske arbejde.
Oktober 2020 - april 2021